Japansk, A

Til Søgning

Pris: DKK 1.400,00

Om faget

I faget japansk på A-niveau får du færdigheder i at forstå hovedindholdet af ukompliceret talt standardjapansk og i at udtale standardjapansk forståeligt og naturligt.

Undervisningens faglige niveau er det højeste, man kan vælge på en gymnasial uddannelse.

Du lærer også at læse og forstå enklere moderne tekster, både skønlitterære og ikke-skønlitterære, og du får et ordforråd, som sætter dig i stand til at kommunikere på japansk om dagligdags forhold og studerede emner.

Sammen med den sproglige del af undervisningen får du indsigt i centrale aspekter af japansk kultur og samfundsforhold.

Du får desuden undervisning i:

Udtale, intonation og oplæsning
Lyd- og billedmedier som støtte for lytte- og læseforståelse samt tale- og skrivefærdighed
De japanske skriftsystemer, herunder ca. 500 kanji
De centrale dele af japansk grammatik
Der inddrages supplerende stof i undervisningen, som bl.a. udvider din forståelse for den sproglige og den tekstanalytiske del af faget.

Undervisningen er i begyndelsen overvejende lærerstyret, men bliver mere selvstændig, efterhånden som du bliver bedre til sproget. Du arbejder mundtligt med fx styrede dialoger, friere samtale, oplæsning og oversættelse. Skriftligt arbejder du både med håndskrift og computer, og du afleverer mindre skriveøvelser.

It indgår i undervisningen i forbindelse med fx fremlæggelse og præsentation.

Eksamen
Eksamen består af en skriftlig prøve og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve varer 5 timer, og du bliver prøvet i læse- og opslagsfærdighed, tekstforståelse, oversættelse fra dansk til japansk samt fri skriftlig sprogfærdighed. Du må benytte alle hjælpemidler med undtagelse af kommunikation med omverdenen samt brug af internettet og oversættelsesprogrammer.

Den mundtlige prøve varer ca. 30 minutter, og du får ca. 30 minutters forberedelse. I forberedelsen må du benytte alle hjælpemidler med undtagelse af kommunikation med omverdenen samt brug af internettet og oversættelsesprogrammer.

Første del af prøven består af oversættelse af en ukendt tekst til dansk. På anden del skal du præsentere et tekst- eller emnemateriale og føre en samtale på japansk om indholdet af præsentationen. Du får tekstmaterialet til denne del ca. 24 timer før eksamen.

Tredje del består af oplæsning af den ukendte tekst og en kort samtale på japansk om teksten

Adgangskrav

Du kan tidligst blive optaget på hf-enkeltfag et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller har modtaget tilsvarende undervisning.
Du kan altså ikke blive optaget, hvis du kommer direkte fra 10. klasse, hvad enten 10. klasse er taget på en folkeskole eller anden institution.
For at blive optaget på udvalgte fag, skal du normalt have fulgt undervisning i faget på det nærmeste underliggende niveau - eller have tilsvarende faglige kvalifikationer.

Læs mere Læs mindre
Din Kurv
Kurven er tom!

Søg hold

Nulstil søgningen