Fransk begyndersprog, B

Til Søgning

Pris: DKK 550,00

Om faget

I fransk begyndersprog på B-niveau lærer du at deltage i samtale og diskussion på et enkelt og sammenhængende fransk om kendte og almene emner, lige som du lærer at skrive et enkelt fransk.
Undervisningens faglige niveau er det næsthøjeste, man kan vælge på en gymnasial uddannelse, hvis man ikke har haft faget i grundskolen.
Du vil opnå et grundlæggende ordforråd samt lære de grundlæggende principper for sprogets opbygning, herunder grammatikken. Du lærer også de grundlæggende elementer i fransk udtale og intonation.
I undervisningen vil I desuden gennemgå nutidige mundtlige og skriftlige litterære og ikke-litterære udtryksformer fra Frankrig og et af de andre fransktalende lande.
Ud over at lære sproget får du viden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i fransksprogede lande med hovedvægt på Frankrig. Der vil indgå fransksproget materiale fra såvel trykte som elektroniske medier.
Du lærer at kommunikere på fransk og får en viden om fransksprogede samfund og deres kultur og litteratur.
Der inddrages supplerende stof i undervisningen.
Undervisningen fokuserer på, at du lærer at tale sproget. Den er organiseret i emner, som integrerer de forskellige faglige mål. Arbejdsformen er hovedsagelig interaktiv.
It i form af fx informationssøgning og interaktive træningsprogrammer er en naturlig del af undervisningen.

Eksamen:
Eksamen består af en mundtlig prøve.
Prøven varer 30 minutter med 1 times forberedelse, og den falder i to dele.
I første del skal du på fransk redegøre for en ukendt fransksproget tekst. Teksten har tilknytning til et af de studerede emner.
I anden del skal du og din lærer fører en samtale på fransk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner.

Adgangskrav

Du kan tidligst blive optaget på hf-enkeltfag et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller har modtaget tilsvarende undervisning.
Du kan altså ikke blive optaget, hvis du kommer direkte fra 10. klasse, hvad enten 10. klasse er taget på en folkeskole eller anden institution.
For at blive optaget på udvalgte fag, skal du normalt have fulgt undervisning i faget på det nærmeste underliggende niveau - eller have tilsvarende faglige kvalifikationer.

Læs mere Læs mindre
Din Kurv
Kurven er tom!

Søg hold

Nulstil søgningen